Tobias Ussing Udskriv Email

It-ansvarlig og ASF-formidler i Sopra

tobias_ussing

Tobias er uddannet datamatiker og ansat i Sopra som it-ansvarlig.

Tobias er ansvarlig for alt it – fra serveren han selv har bygget, til telefoner og programmering. Han er meget systematisk og samtidig dygtig til at komme med kreative løsninger. I Tobias’ verden er der ingen dumme spørgsmål, og han tager det som sit ansvar at hjælpe og få tingene gjort. Han er god til at forklare indviklede tekniske ting på en ekstremt tydelig og pædagogisk måde og god til at udelade det, der ikke er væsentligt.

Udover dette holder Tobias foredrag om, hvordan det er at vokse op med Aspergers syndrom. Åbent og meget ærligt fortæller han om de udfordringer, det har givet både som barn, ung og voksen. Mens hans kolleger hos Sopra har en række faglige kompetencer, så har Tobias en insider-viden, og han er god til at forstå og formidle alle nuancerne i at være ung med autisme.

Tobias er god til at give forældre og unge håb. Hans eget barneliv var ikke nemt, men han viser, hvordan det kan vendes, og at man sagtens kan blive til noget og få et godt liv alligevel.

Det giver Tobias en stor tilfredshed at åbne op og lade andre lære af hans fejl og erfaringer, fordi han føler, han kan gøre en forskel.

Med sin humor samt sit kærlige og lidt distræte væsen er Tobias i høj grad med til at sikre den gode stemning hos Sopra.

 

 

Nyhedsbrev

Nyheder

Nyt katalog for 2010

Bestil katalog

Hovedafdeling København : Øster Søgade 32 4.th. : 1357 København K : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk
Afdeling Jylland : Rundhøjtorvet 3 1. sal : 8270 Højbjerg : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk