Trine Uhrskov Udskriv

Partner i Sopra

Trine Uhrskov

Trine har gennem de sidste 17 år dedikeret sit arbejdsliv til mennesker med udviklingsforstyrrelser.

For Trine er unge med udviklingsforstyrrelser først og fremmest unge med de samme livsomstændigheder som alle andre unge, dog med nogle særlige betingelser, der gør, at de skal kæmpe hårdt for at nå deres mål. Men de skal nok nå dem - det handler blot om at finde den rigtige vej.

Trine er en inspirerende underviser, som med stor faglighed og indlevelse formår at skabe god kontakt til både børnene, deres familier og de fagfolk, der er omkring dem. Via sit arbejde med både børn, forældre og fagfolk kan Trine formidle den viden, hun får, fra den ene gruppe til den anden og på den måde skabe et fælles sprog.

De seneste år har Trine beskæftiget sig meget med familieproblematikker med udgangspunkt i eksplosive børn.

Det primære i Trines arbejde er børn og unge med udviklingsforstyrrelser, men hvis familien ikke kan overleve, så har børnene det ikke godt. Og for at hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelser, er man nødt til at sørge for, at personerne omkring dem også har det godt og er klædt på til at hjælpe.

Trine er også certificeret Studio III-træner i konflikthåndtering. Metoden er rettet mod fagfolk, men hun har med den engelske organisations velsignelse udviklet et studio III-tilbud til forældre ud fra devisen, at hvis fagfolk har behovet, må forældrene også have det.

Som partner i Sopra handler det for Trine om at udvikle metoder til ikke bare at håndtere børnene og de unge, men til også at forstå og udvikle dem.

 

Nyhedsbrev

Nyheder

Nyt katalog for 2010

Bestil katalog

Hovedafdeling København : Øster Søgade 32 4.th. : 1357 København K : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk
Afdeling Jylland : Rundhøjtorvet 3 1. sal : 8270 Højbjerg : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk