Underviser og bestyrelsesformand i Sopra
Leif er uddannet socialrådgiver og ansat i Region Sjælland som tilsynsførende på regionens børne- og ungdomsinstitutioner. Han er tidligere leder af familieplejen på Sydsjælland og har mange års erfaring fra et bredt fagligt spekter indenfor socialt arbejde og ledelse.
Han har stor erfaring med fortolkning og formidling af lovgivning til praktisk forståelse, således at der bliver sammenhæng mellem lovgivning, den praktiske udførelse og administrationen.
Hos Sopra underviser Leif om lovgivning og pædagogiske strategier i forbindelse med magtanvendelse, og han fungerer som faglig sparringspartner på svære og komplekse sager, hvor han bidrager med sin mangeårige erfaring og viden om det offentlige system.
Leif er humoristisk, uvurderlig ærlig, og der ligger en tung faglig ballast bag hans ord. Selvom han er bureaukrat, har han et smukt menneskesyn og varetager altid menneskets behov frem for systemets.
Leif er en erfaren leder og har tidligere været leder af en kommunal bistandsafdeling, en familieplejeorganisation og som konstitueret Børn- og Ungechef i Storstrøms Amt.
Han har desuden arbejdet med en række konsulentfunktioner indenfor offentlig forvaltning - blandt andet specialkonsulent, tilsynskonsulent og lige nu som faglig konsulent.
|