Eksplosive børn og unge Udskriv Email

- Kursus om forståelse, håndtering og udvikling af børn og unge, som ofte kommer i konflikt

Formål
Formålet med kurset er at sætte fokus på, hvordan vi som voksne forstår, håndterer og udvikler børn og unge, som ofte kommer ud i situationer, som de ikke kan magte og derfor er i konflikt med omverdenen. Som forældre til et barn eller en ung med nogle af ovenstående vanskeligheder har man ofte en hverdag, som er præget af konflikter. Ofte er det de samme konflikter, som gentager sig gang på gang. Det er hårdt for familielivet - både for børnene selv og for resten af familien, ikke mindst søskende. Det kan samtidig være svært at forstå, hvad børnene/de unge lærer af alle disse konflikter, for hvis de lærte noget af konflikterne, hvorfor ender de så i de samme konflikter gang på gang?

På kurset vil vi arbejde målrettet med hvert enkelt barn eller ung for at forstå, hvad det er, de har svært ved, hvad de reagerer på og hvordan kan man som forældre forsøge at undgå den kommende konflikt. Vi vil også lægge vægt på, at konflikten ikke bare bliver afværget, men at barnet/den unge bliver bedre til at håndtere andre udfordrende situationer fremover. De metoder vi går ud fra, er blandt andet samarbejdsbaseret problemløsning og low arousal-pædagogik.

Kurset er delt op i tre dele, som hver indeholder teori og praktiske eksempler i plenum, individuelle øvelser omkring eget barn samt fremlæggelse i gruppen med efterfølgende diskussion i plenum.

Du kan se mere om programmet her

Målgruppe
Forældre, enlige og par, til normaltbegavede børn og unge med AKT-problematikker, ASF eller ADHD.

Kursusleder
Marie Louise Stochholm

Kurset afholdes

Pris for 3 dage

5.800 kr. eksklusiv moms, inklusiv overnatning og forplejning

Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset her


 

 

 

Nyhedsbrev

Nyheder

Nyt katalog for 2010

Bestil katalog

Hovedafdeling København : Øster Søgade 32 4.th. : 1357 København K : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk
Afdeling Jylland : Rundhøjtorvet 3 1. sal : 8270 Højbjerg : Telefon: +45 5148 8582 : info@sopra.dk